RACEBESKRIVELSE
Historie:
Cao de aqua portuguese er en meget gammel race. I århundreder var hundene skattede "matroser" på fiskernes både. De blev sendt i oceanet for at hjælpe med at hive net ind, fange undslupne fisk, samle tabte årer og andet op, transportere tovværk hen til bøjer. Der er også beretninger om, at hundene bjergede mennesker, der var faldet i vandet fra båden. Grusomt nok blev nogle af hundene også ædt af hajer.
Hundene kunne også blive sendt mellem flere både eller på land med beskeder.Fiskerne var afhængige af hundenes helt uovertrufne evner, og derfor havde de samme status som resten af mandskabet med hensyn til retten til fangsten. En særlig betroet matros fik til opgave at forvalte hundens fangst og
herunder at passe og fodre hunden.
Arbejdet krævede mod og udholdenhed, samarbejdsvilje og lydighed kombineret med evnen til selv at vurdere og handle. Når de ikke arbejdede, skulle de kunne vente tålmodigt i timer eller dage, da utålmodige og rastløse hunde selvfølgelig ville være en plage ombord. De var nødt til at have en stor tilknytningsevne til deres mennesker og båden, så de ikke stak af på eventyr, når de var i havn.
Den specielle klipning - løveklipning -er en rå arbejdsklipning, som var nødvendig for at hundene kunne arbejde under optimale vilkår. De blev for tunge i vandet og brugte dermed for mange kræfter, hvis de havde fuld pels på bagkroppen. Ligeledes kunne de ikke orientere sig i vandet, hvis håret på snuden blev for langt, da det så gik op foran øjnene, når de dykkede. Efter sigende er det den eneste race, der kan dykke op til 8 m.
På resten af kroppen var det en fordel med den lange pels, da den gav lidt
varme og opdrift. Dusken på halen hjalp til at man kunne finde hundene i vandet i bølgerne når de skulle løftes op på bådene igen.
Klipningen er dermed helt enkel og uden dikkedarer. Man klippede bagkroppen fra sidste ribben. Halen beholdt den sidste tredjedel og snuden blev klippet til bagerste øjenkrog.
Man holder fast i klipningen i dag, hvis man vil udstille racen. Dog må hundene vises uklippede frem til de er 9 måneder gamle.
I USA har man egne regler. Der er det også tilladt at vise hundene i såkaldt retrieverklip, hvor hundene er klippet jævnt over det hele i omkring 3 cm længde.
Har man hunden som familiehund bestemmer man selvfølgelig selv, hvordan klipningen skal være og kan vælge at prioritere en praktisk, kort klipning.
I manges øjne er en "rigtig" vandhund dog klippet i den traditionelle klipning - løveklipning. Hundens helt særlige og uovertrufne udstråling kommer til udtryk i den klipning, som fiskerne valgte til deres hunde.Deres stolthed og klogskab stråler fra dem, når de elegant bevæger sig afsted med løvemanken fejende i vinden og deres flotte muskuløse bagpart viser den kraft og overraskende hurtighed,de besidder. Et imponerende og herligt syn hver gang.
Livet med en portugisisk vandhund:
Vandhunden er en helt særlig hund som egner sig til et udvalgt publikum. Den har en fantastisk kombination af ro og harmoni, højt humør og fart over feltet, tolerance og besidderiskhed.
Man er decideret ejet af hunden, som følger een som en skygge ude som inde, og kun nødig er den alene. Den kan som andre racer lære en vis alenetid, men man skal vide, at den inderst inde lider under lang adskillelse fra sin ejer og racen er efter min mening ikke det rette valg, hvis man er nødt til at forlade den i mange timer dag efter dag.
Jeg oplever en dyb forbundethed med mine vandhunde, som jeg kun har oplevet med få andre hunde, siden mine forældre skaffede husets første hund, da jeg var 4.
Dette er grunden til, at der må være vandhunde i huset. De formår at kommunikere på en intens måde, som hensætter mig i en eventyragtig verden. Der er mange følelser på spil - det er ikke "bare" en hund men et ophøjet væsen.
De har situationsfornemmelse og behøver ingen dressur men almindelig opdragelse i en venlig tone. Forstår når der ikke skal ske noget, men er på pletten hvis der er chance for at deltage i den mindste aktivitet. De elsker at være med overalt og opfører sig til gengæld pænt og diskret, med mindre der er lagt op til fuld gang i sagerne. Så er de også klar.
De går fint med andre kæledyr i huset og er i almindelighed tolerante overfor fredelige artsfæller.
Langt de fleste holder sig tæt til ejeren og huset, men kan fristes af en hare, der suser op foran dem. Jagten varer dog ikke hele dagen, hunden dukker hurtigt op igen.
En vandhund skal passes og plejes.